mandag den 22. marts 2010

Grov ørred fra Sundet !

"Bådene blev sat i vandet fra Skovshoved Havn om morgenen og de fire Høng-folk, fulgtes ad til Veen for at starte fiskeriet her. Fra Veen blev trollingstængerne sat og det gik derefter sydover.

Det blev til lidt torsk, men ørrederne var ”ikke hjemme”.
Pludselig efter et par timers fiskeri, hylede knarren på Oles overfladestang, som var monteret med en lille dipsy diver og med en Apex i blå/grøn for enden af linen.
Straks da Ole så halen af fisken ca. 50 meter ude, var han klar over, at det var en fisk på den rigtige side af fem kilo.
Efter en hurtig fight, kunne de to fiskekammerater stille og roligt nette fisken, som viste sig at veje 6,75 kilo og målte 82 cm. Det blev den eneste ørred i Oles båd, men Tom fik dog en fin torsk på 3,6 kilo"

Jan Svenstrup - jan@wildwater.dk

Ingen kommentarer: