tirsdag den 27. april 2010

Team Faster på Møn i weekend


"Kære Jan.

Lørdag 24.4. blev jeg hevet ud af sengen - manden skulle ud og fiske, og jeg skulle bruge bilen, så jeg måtte med til Klitholm på Møn.

Undervejs blev jeg belært om at vejret og vindforholdene var kanon. Og i dag ville det gå godt.

Her i familen er det mig, der få hastigshedsbøder, og det må jeg høre lange foredrag om - ikke på grund af pengene (skal jo selv betale) - men på grund af loven m.m. Thomas kører ellers altid meget hensynsfuldt. Men! på vej der ud af fik jeg set, at speedometret stod på 100 km. Jeg spurte forsigtigt, om vi ikke kørte lidt vel hurtigt med sådan et skiv bagefter. Dræberblikket ! Og så kom det; at der jo ikke var nogen på vejen så tidligt, og at der jo var et glimrende udsyn - lidt efter kørte vi så, 80 km i timen.
Og så kom denne forklaring - sammenbidt - "Det kunne jo være at der var en, der var ved at tage hans fisk".

Ved ankomsten var der ca. 10 både, der skulle i før os, men det må jeg sige, det gik fantastisk, sikken en orden og stilhed. Man kiggede jo lidt på de andre og fik en lille sludder med dem, der var nærmest. Jeg ved ikke hvor mange både der var, men jeg talte 32 stk.

Og så taler mænd om, at vi piger bruger penge! Hold da op - med alt det der stikker ud alle vejne, store både og biler, mærkelige ting og sager. Jeg har hørt og set min mand få "drømme-øjne", når han taler om alt dette, om jeg forstår det? Skide koldt og så så tidligt.

Kl. 18 blev jeg ringet op. Kom og hent mig og tag fotografiapparatet med. Så

afsted -
kørte hurtigt - for den stakkels mand måtte da være træt og kold.
Nej der var højt humør og STOR fisk. En laks på 17 kg og 105 cm, fanget af Thomas Nielsen med Faster den båd med de 2 gule motor, laksen fanget ved noget der hedder kurven?

Var hjemme kl. 21 og hvad gør manden, tænder PC'en for at se, om han kunne komme ud igen søndag, og jeg måtte igen op før en hvis mand "får sko på".

Til alle jer der gør dette, held og lykke, eller hedder det ikke knæk og bræk?"

Med venlig hilsen Marianne.
PS: Håber det bliver storm næste weekend.

Jan Svenstrup - jan@wildwater.dk

Ingen kommentarer: