torsdag den 14. oktober 2010

Stor kystørred rapport fra - Team Kinetic

Succes i lavvande

Vi ved alle hvordan forandringer i vejr eller vandstand kan påvirke fiskeriet til såvel det værre som det bedre. Sidste mandag var vandstanden på den sjællandske Nordkyst langt under normalen. Netop den lave vandstand var nøglen til succes, da Jesper fluefiskede sammen med en kammerat på et par af deres favoritstrækninger. I et område mellem to favoritpladser kunne flere spændende tangbælter pludselig affiskes fra en revle, som der normalt ikke kan vades på. Efter at have fanget flere mindre krogede Jesper pludselig en af de helt rigtige fisk. Det viste sig at være hans største havørred nogensinde. En 72 cm lang og 4,5 kilo tung skønhed fanget på en hjemmebundet STF Kutling.

Catch and release


Klaus Nordmann og Jacob Rønnov er nære venner til vores Kinetic testfisker Frederik Hansen, som straks kontaktede os, da han hørte hvad de to havde bedrevet fredag d. 1. oktober.

Klaus og Jakob var taget til Isefjorden for at fluefiske, og det tog kun fem kast før Klaus krogede en stor fisk. Her er hans beretning:

En lille eftermiddagstur i en frisk SØ-vind gav denne drøm af en fisk. Allerede i 5. kast var der hug, og da jeg gav modhug kunne jeg mærke solid modstand i den anden ende. Efter nogle gode udløb kom en bred ryg efterfulgt af et ordentligt haleror til syne i overfladen. Efter ca. 15 min fight sørgede min makker for at nette fisken perfekt. En flot han med en smule krog og på vej i ynglefarver, så efter en hurtig vejning i nettet og en lille fotosession fik den friheden, så den kan komme op og give sit bidrag til et forsat godt havørred fiskeri på de danske kyster. 6,4 kg – min til dato største på flue”.

Klaus fangede fisken på en Pattegris og i vores øjne havde han gjort et godt valg, da han benyttede Kinetic udrustning, jakke og waders.

I netop dette tilfælde var den vigtigste del af udrustningen afgjort hans net. Et solidt fangstnet som Kinetics Waterspeed Coast Net er forsynet med en flydende træramme og en meget rummelig og fintmasket netpose, som ikke skader fiskens finner. Med et sådant net er det muligt at lande, veje og genudsætte selv den største ørred, uden at den lider overlast.


                                                                  Den helt rigtige fisk


Da Peter Rasmussen fra Rødovre ringede til vores marketing koordinator den ene aften for at låne en vægt, var det ikke svært at regne ud, at han havde en alvorligt stor fisk i bagagerummet. Peter ville gerne have afgjort om han havde fanget en ny personlig rekord for havørred – og eftersom han i foråret landede en 6,5 kilos blankfisk, der havde hugget på en Sølvpil, vidste vi at der var noget stort på vej… Og jo, der var såmænd tale om en ny PR fisk på 6,7 kilo.

Peter og hans kammerat Thomas havde fisket i flere timer i et område, hvor det på det nærmeste kogte af fisk. Både store og mindre fisk sprang med jævne mellemrum fri af vandet og flere gange i løbet af dagen, var der marsvin på jagt tæt inde under land. Til trods for den heftige aktivitet var der dog ingen fisk, der huggede. Da mørket så småt var ved at sænke sig, valgte Peter at prøve en kopi af et genialt dansk gennemløbsblink, der i sin tid blev designet af en hjemmestøber. Efter flere kast, rejste der sig pludselig en enorm trykbølge bag blinket. Sekunder senere havde en stor havørred inhaleret blinket og væltede med tunge hovedslag rundt i overfladen.
Det tug en rum tid, men tilsidst kunne Peter lande en imponerende hanfisk. Fisken var desværre kroget i gællerne, så Peter valgte at aflive og hjemtage den.

På den dag med kun én fisk må man i den grad sige at det var den helt rigtige fisk Peter fangede. Vi er selvfølgelig kede af at den ikke blev taget på en af vores Kinetic agn, men på den anden side er vi altid på udkig efter interessante agn og aftaler med de hjemmestøbere og opfindere, der har designet dem. De fleste af denne type agn er nemlig testet og tilpasset gennem tusindvis af timer ved vandet og er slutresultatet af utallige fangster......

---------------------------------------
For further information on Kinetic, Viva, Move Mountains, Westin, Unique Flies, Hardy, Greys, Fishpond, Rio, Rooster Tail, Good Year Boots and Fox Light in Scandinavia, please visit http://www.kineticfishing.com/

Marketing Coordinator, Peter Kirkby
Direct: +45 48 10 38 26
Fairpoint Outdoors: +45 48 10 38 00
E-mail: peter@fairpoint.dk

---------------------------------------
Jan Svenstrup - jan@wildwater.dk

Ingen kommentarer: