onsdag den 16. marts 2011

NYT fra Klintholm havn på Møn.

Ang.Nyt dobbelt slæbested i Klintholm Fiskerihavn


Det er med stor glæde at jeg nu kan byde velkommen Klintholm Fiskerihavns nye dobbelte slæbested. Det blev færdigt i sidste uge men der mangler endnu nogle få ting i at det fungerer 100% som flere af jer har kommenteret på hjemmesiden.

Med hensyn til hældningen på rampen så er det lavet efter rampen i marinaen så selvom flere har haft betænkeligheder så må det skyldes den lange periode vi har haft med lavvande. Broen vil senere blive forlænget så endnu flere kan benytte slæbestedet samtidig.

De pæle som også har givet anledning til bekymring vil blive fjernet i denne uge så ind og udsejling bliver nemmere.

Der opsættes anvisningstavler og info-skilte.

Prisen for brug af slæbestedet er 50kr. pr. dag eller 400kr. for et årskort. Kort købes hos købmand Claus Jensen, og kan endvidere bruges på Stege og Bogø havne samt Skåningebro (GÆLDER IKKE I KLINTHOLM MARINA).

Hvis købmanden ikke har åbent ved ankomst til Klintholm havn, kan man vente med at betale til efter endt fisketur under forudsætning af at der sendes en sms til 2442 2182 med trailerens reg. nr.

Der betales ikke ekstra for en enkelt overnatning men ved flere skal der laves aftale med undertegnede fogeden i Fiskerihavnen.

Efter isætning af båd skal P-pladsen ved indkørsel til Klintholm Havn benyttes. Der er en lille gangsti fra P-Plads bag om købmanden og til havnen.

Jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde og har stor tillid til at I overholder ovenstående beskrivelse for anvendelse af ramperne så vi undgår bomme, nøgler og alt muligt andet, således at det forbliver en nem og god oplevelse at benytte det nye slæbested.

Knæk og bræk

Havnefoged
Michael Larsen
Klintholm Fiskerihavn
2442 2182

micl@vordingborg.dk
-----------------------------------



Jan Svenstrup - jan@wildwater.dk

Ingen kommentarer: