onsdag den 13. juni 2012

Salar var ved Singö

                                               Sikken en tur til Singö - Team Salar - :
"Hej Jan

Ja tak - så er vi tilbage og fået styr på det hele. Havde et lille uheld på vej hjem; fik tanket benzin i dieseltanken kl. 4 lørdag morgen i Värnamo! :-O :-( Så vi måtte ringe efter et fejeblad der kunne køre den hen til nærmeste Mercedes - der selvfølgelig var lukket til idag! Bagefter måtte vi leje en stor Volvo der kunne trække båden og få al grejet over fra bilen. Idag kører min kone så op for at aflevere Volvoen og hente bilen efter tømning og udrensning af tank!!

Turen startede heller ikke for godt. Det blæste de to første dage, så første rimelige dag blev mandag, hvor der var koldt og oprørte vande. Preben var allerede små syg da vi tog derop og søndag havde han feber. Så allerede mandag besluttede han sig for at tage flyet fra Stockholm hjem!

Det betød jeg efterfølgende var alene i båden fra mandag til fredag. Men hvad gør det når man kan lide at fiske? ;-) Så trods den lidt dårlige start og afslutning, så blev de 5 dage super fede. Vejret blev stabilt og jeg hyggede mig sammen med AP og Henrik, som jeg havde lejet et hus sammen med. Det var et hus der ligger blot 2 km fra Härring havn op ad en sø med robåd:-) Vi overnattede desuden to gange ude på den nedlagte militærø sammen med nogle andre både fra Stockholms Trollingklub.

Fiskemæssigt kom jeg på tavlen om tirsdagen med en 15 kgs. Fed, fed fight og flot laks taget ikke ret langt fra ét af dine punkter - så tak for det ;-). Taget på inderste plannerboard stang 125' bagud på Ismo magnum Schlüter farvet med egen påmalet rød røv og glimmer m. 80 g bly.
Både onsdag og torsdag fik jeg kun én kontakt - begge fejlkroget som stod af efter henholdsvis 20 og 5 min. uden jeg fik dem at se. De sprang ikke engang - svømmende bare væk med almindelig belastning på snøren. Begge huggede på samme stang - rigger 40' med lille Niels Master i Örnerüd m. kobber bagside og mit glimmer 90 fod bagud. Og nej - det var ikke krogens skyld - prøvede at skifte krog efter første fejlkrogning - ligemeget hjalp det.
Sidste dag fredag fiskede jeg fra 7:30 til 18 - skulle hjem kl. 22. Her fik jeg tre laks på h.h.v. 6, 6 og 7.3 kilo. Men som sædvanligt en del stærkere end i Simrishamn. Den første tog på samme stang som den på 15 kg. Den næste tog Dipsy Diver medium i grøn m. glimmer 150' bagud med Apex 5.5 i svenske farver. Og den sidste huggede da jeg havde taget 6 af de tolv stænger ind i forbindelse med at rigge af og slutte. Den huggede på yderste plannerboard 175' bagud på Ismo magnum i grøn/gule farver med sorte prikker på midten. Den havde fået mit sædvanlige glimmer på samt 6 røde øjne påklistret bagpå ved krogen.

AP fik også seks kontakter, som alle blev på, med henholdsvis dobbelthug på riggerne om onsdagen på 2 x 6 kilo, tre torsdag på 7, 10 og 14.5 samt en om fredagen på 10.

Generelt blev der taget 50/50 på rigger/plannerboard og Ismo magnum var atter topagn med omvendt popcorn på 1. pladsen. Og som sædvanligt var der dagligt meldinger om store fisk der tømte hjul eller knækkede liner - det er jo det der gør det ekstra spændende ;-) Kan se på Regals hjemmeside at der blev fanget 2 på godt 18 og 2 på godt 17 mens vi var der, så noget bedre end sidste år..."

Med svenske lakse hilsner
Allan Nørgaard - Team Salar ....nu single skipper :o)

Ingen kommentarer: